Rådgivning
Norvisia leverer rådgivning der dækker alle aspekter I et BI miljø, og vores store og brede kundeerfaring, gør os til en uundværlig partner i mange strategiske beslutningsprocesser.
Rådgivning er ofte en integreret del af et større projektforløb, men Norvisia har også erfaring med at rådgive kunder fra sidelinien, og komme med en "second opinion".
Strategi & Roadmap
De fleste virksomheder har allerede en IT strategi der tager udgangspunkt i de forretningsmæssige processer. Det er vigtigt at denne indeholder en specifik BI strategi, der i detaljer beskriver mål og visioner. Norvisia kommer gerne med input, deltager i review eller udarbejder hele strategien.
Når strategien er på plads, anbefaler vi at supplere med et Roadmap for hele BI løsningen. Det er sjældent at der er økonomi og ressourcer til en væg-til-væg implementering, men det er vigtigt at have en overordnet plan.
Med en godkendt strategi og roadmap på plads, allerhelst forankret i topledelsen, er udarbejdelsen af de nødvendige business cases og vejen til succes et stort skrift nærmere.
Udviklingsguides
Med mange og skiftende udviklere involveret i en implementering, er det vigtigt at de overordnede udviklingsguides, navnestandarder osv. er på plads fra start.
Norvisia har stor erfaring med at få sat struktur på tingene, inden projekterne skydes i gang.
Projektplan og bemanding
Vores store erfaring med SAP BI implementering, er en forudsætning for at lave realistiske og realiserbare projektplaner.
Vi er ligeledes i stand til at udpege de nødvendige forretningsmæssige nøglepersoner i projektet, og derved sikre en forankring hos brugerne fra start.
